Benji Davies’ rørende billedbog bliver bragt til live som børneteater i Ølstykke Bibliotekssal. Historien starter med et æg gemt mellem sivene i vandkanten. Inde i ægget blinker et øje – det er haletudsen Lille Myr. Snart svømmer hun ud sammen med sine søskende, leger og mærker både nysgerrighed og frygt for den uhyggelige Gavflab, som måske gemmer sig i dammens mudrede bund. Men findes den virkelig? Kom med ned under vandet og oplev Myrs forunderlige forvandling fra lille til frø. For børn 3-5 år Varighed: ca 35 minutter
Gratis billetter fra tirsdag den 1. september kl. 10 via egedalbibliotekerne.dk.
Både børn og voksne skal have billet. OBS: Max en voksen pr. barn.